Lille hæklet pung

Der er noget med mig og små projekter. Jeg elsker at freestyle med mine rester og få noget brugbart ud af dem.

Her har jeg fx hæklet en lille pung ud af noget enormt lækkert Hedgehog Fibres Merino DK garn, som jeg havde en lille rest af. Så dyrt og lækkert garn skal ikke gå til spilde og jeg gemmer hver eneste stump 🙂

img_3377

 

img_3376

Jeg starter med at lave en række luftmasker i passende længde til den størrelse pung jeg gerne vil have. Denne passer fx til hæklenåle.

img_3378

Min hæklenål er fra Clover Amour og slår alle de andre. Jeg holder lidt atypisk på nålen, så derfor er disse rarere end de flade, brune (også fra Clover).

img_3379

Så hækler jeg fastmasker rundt på begge sider af min luftmaskekæde og bliver ved til den har en passende størrelse.

img_3380

Her løb jeg tør for garn, men havde heldigvis en lækker pink Hedgehog Fibres på lager også, så pungen kunne få lidt mere højde.

img_3381img_3382

Til sidst syede jeg en lynlås i (i hånden – det bliver pænest). Bare med små fine sting.

img_3383img_3385

Hæklet nissehue

Jeg har hæklet mig en nissehue – helt straight, ingen dikkedarer. Hvis I selv vil forsøge, så kommer opskriften her:

Str. voksen (mit hoved er ca. 56 cm) – men den kan nemt tilpasses undervejs

Garn: 150 g/3 nøgler Drops Karisma (eller en anden uld med løbelængde på 100m/50g) – min blev rød, men er sikker på den også vil gøre sig godt i grå. Eller stribet. Eller…

Nål: #3,5

Start med at hækle ribkanten:

Slå 15 luftmasker (lm) op (inkl. vendemaske)

  1. rk. Hækl 14 halvstangmaskter (hstm), vend med 1 lm
  2. rk. 14 hstm i bagerste maskeled, vend med 1 lm

Gentag 2. rk til du har 31 riller (eller mindre, hvis det er til et barn). Prøv evt. rundt om dit (eller barnets) hoved, om du synes den er passende. Hækl sammen med 14 kædemasker (km) på den korte led fra bagsiden, altså ret mod ret, så der dannes en rib-ring.

Vend retsiden ud og start med 1 lm.

Hækl nu fastmasker (fm) rundt i kanten af ribben, der skal være 3 fm pr rille. Du har nu 93 masker = 1. omgang

2. – 10. omg. 1 fm i hver m

11. omg. Fm. Tag 1 m ind et vilkårligt sted på omg.

Gentag – altså 1 m ind på hver omg, det giver en helt jævn kegleform, hvis indt. fordeles jævnt rundt.

Når du har 6 m tilbage på en omg brydes garnet og maskerne sys sammen med enden, som til slut hæftes på indersiden.

Glædelig jul!

Tag meget gerne #maskefabrikken og @maskefabrikken, hvis du bruger opskriften.

Slange

Jeg har hæklet en slange af garnrester. Den er hæklet på nål 3,5 med to tråde, derved opstår den melerede effekt. Den passer perfekt rundt i kanten liftens eller barnevognens hovedende. Slangen er fyldt med bamsevat og har sikkerhedsøjne. Jeg ville ikke have en ‘underside’, så farveskiftene har jeg lavet helt tilfældigt.

img_3360img_3359img_3361img_3362

Maskefabrikken er født

Maskefabrikken er nu en realitet. Jeg har længe drømt om at have en platform, hvor omdrejningspunktet er garn. Strik. Hækling. Opskrifter. Måske lidt tips og tricks. Jeg følger selv nysgerrigt med i, hvad der rører sig, og jeg vil gerne være med til at inspirere og vise, hvad jeg selv nørkler med.

Jeg ved ikke hvor det tager mig hen endnu, men jeg håber I vil læse med. Velkommen til!