Strikket gymnastiktaske

Denne gymnastiktaske er en tilpasset model af den strikkede gymnastiktaske i bogen ‘Spektakelstrik’ af Mie Firring Christiansen.

Jeg har strikket den lidt større, så den kan indeholde både indendørssko, håndklæde og rent undertøj, udover gymnastiktøjet.

Den er strikket i rester jeg havde liggende – Drops Nepal (den karrygule), Hedgehog Fibres Merino DK (den melerede kant) og Tusindfryds Engleuld til snorene, som er strikket på strikkemølle.

Jeg håber den vækker glæde hos modtageren om et par dage 🙂

img_3404img_3406img_3405img_3407

Opskrift på hæklet karklud

Karkluden måler ca. 28 x 28 cm

Du skal bruge:

Bomuldsgarn 8/4, 1 nøgle

Hæklenål nr. 3

 

Slå 70 luftmasker op på nål 3
1. række: 1 fastmaske (fm) i hver maske (i ‘bulen’), vend alle rækker med 1 luftmaske (lm)
2. række: 1 fm, 1 lm, spring over 1 fm, *1 fm i næste maske, 1 lm, spring over 1 fm* Gentag fra *-* rækken ud. Slut alle rækker med 1 fm i sidste m, vend med 1 lm
3. række: *1 fm i lm-hullet, 1 lm* – gentag rækken ud.
Gentag række 3 til kluden er kvadratisk.
Anden sidste række: *1 fm i lm-hullet, 1 fm i fm under* – gentag rækken ud
Sidste række: fm rækken ud.

Hæft enderne og læg kluden i blød i koldt vand i 24 timer (det skulle forbedre dens sugeevne), vask den derefter ved 60 grader, og så er den klar til brug.

Tag gerne #maskefabrikken og @maskefabrikken, hvis du bruger opskriften 🙂

img_3397img_3399img_3400img_3401img_3403img_3412img_3411img_3413

Pyntedråber

Disse pyntedråber er hæklet freestyle. Jeg er vild med at eksperimentere, og synes disse er blevet ret vellykkede. De er fyldt med bamsevat (eller fyldet fra en billig IKEA-pude), men nederst ligger en ærtepose til at stabilisere med, som jeg har syet. En sjov måde at bruge fine rester på.

Jeg starter i bunden med at hækle fastmasker rundt i en flad cirkel. Når jeg synes den har passende størrelse hækler jeg lige op et antal omgange, indtil jeg tager en maske ind pr. runde, godt fordelt.

img_3366img_3369img_3368img_3363img_3367img_3365img_3364